Hvem skal lave din tilbygning?
En tilbygning kan være mange ting. Et orangeri, en vinterhave, en forbindelse mellem to adskilte bygninger, nogle ekstra rum, mulighederne er nærmest uendelige. Men uanset hvad, så er en tilbygning altid en opgradering af dit hus. Både funktionelt og værdimæssigt.
Især det værdimæssige kræver naturligvis at det er gjort ordentligt. Tilbygninger kræver også tilladelser fra kommunens tekniske forvaltning. En tilbygning vil oftest også involvere flere håndværklige faggrupper. Nogle ting ved en tilbygning kan du gøre selv, andre ikke. Elinstallationer fx skal altid udføres af autoriseret elinstallatør. Samme gælder for VVS.
Dette gør selv relativ små tilbygningsprojekter komplekse alligevel. Derfor er det ikke så ligetil hvem du hyrer til at udføre din tilbygning. Selv hvis du har planer om at gøre det selv, kommer du sjældent udenom, at du som minimum skal hyre nogle rådgivere.
Hvad koster en tilbygning?
Det er naturligvis meget forskelligt og afhængig af mange omstændigheder. Men man kan sagtens finde vejledende gennemsnitspriser. De vil i hvert fald give dig en ide om, hvilket prislejde du bevæger dig i med dine planer.
I hovedstadsområdet ligger gennemsnitsprisen for en tilbygning på ca. 20.000 kr. per kvadratmeter. Jo længere vestpå, jo billigere bliver det. Det skyldes en generel prishældning fra øst mod vest. Både priserne på håndværker og materialer bliver billigere jo længere vestpå du kommer.
Disse 20.000 kr. (minus geografisk prisfald) per kvadratmeter kan anvendes som tommelfingerregel. Denne gennemsnitspris er inklusive moms. Indregnet i prisen er alle materialer. Beregningen går også ud fra at det er professionelle håndværkere der udfører alt arbejde.
Også gebyrer for tilladelser etc. er med.
De faktiske omkostninger er naturligvis individuelle
Beløbet er en gennemsnitspris. Det betyder at nogle tilbygninger i praksis vil være dyrere, mens andre kan gøres billigere. Hvis din tilbygning skal indeholde køkken og/eller bad, så trækker det prisen op. Skal der kun bygges værelser, vil gennemsnitsprisen blive lavere.
Også dit materialevalg har en stor indflydelse på prisen. Vær også opmærksom på at en mindre tilbygning ofte vil koste mere per kvadratmeter end en tilbygning der er større. Det skyldes ikke mindst at sammenbygningen er ansvarlig for en relativ stor del af omkostningerne. Sammenbygningen er den del af tilbygningen der forbinder nyt med gammelt.
Sammenbygning er altid en speciel opgave.
Indhent altid flere tilbud
Det er en god ide at have noget at sammenligne med. Du kan naturligvis ikke forvente at få detaljerede tilbud på tilbygning gratis. Men du kan sagtens indhente nogle prisoverslag og forskellige ideer fra flere håndværkere eller virksomheder.
Hvis du vil bygge mere end et simpelt rum eller to, har du som minimum brug for nogle rådgivende konsulenter. Det kan være et tømrerfirma, en totalentreprenør, en arkitekt eller anden byggesagkyndig, alt efter hvor kompleks dit projekt bliver.
Den mest bekvemme måde er naturligvis at hyre et dygtigt håndværksfirma til at tage sig af hele projektet. Alt efter hvad det er du vil bygge, kan du måske gøre noget selv. Mange håndværksfirmaer er i dag indstillet på medbyg modeller, hvor du laver nogle ting selv og bruger dem til de mere krævende opgaver.